Skilsmisse – 1 år efter

Her er jeg så – 1 år efter min skilsmisse

Med børnenes far.
Med den mand jeg var sikker på, jeg skulle leve med, resten af mit liv.

Dengang jeg var en lille pige, men stor nok til at drømme om fremtiden, troede jeg at jeg en dag skulle sidde lykkelig, i en have fuld af blomster, med børn der grinende løb rundt og legede, med vores lille nuttede hundehvalp. Og så – naturligvis, med en mand ved min side.
Min mand.
Mine børns far.

 

Solen ville skinne og jeg ville flette en krans af blomster, som mine børn ville plukke i haven. De ville være røde om munden, af alt for mange jordbær og vi ville grine højt og smile til hinanden, og min mand ville syntes at jeg var den dejligste kvinde i verden og være stolt af, at jeg havde skænket ham de skønneste børn!

 

I virkeligheden blev mit liv, knapt så meget Morten Korch !

 

Min skilsmisse er det værste og det bedste der er sket!

Når det så er sagt, skal det siges, at det nu heller ikke er helt nemt!

For at ballancere i en tilstand, hvor godt og skidt går hånd i hånd, kræver en vis portion uanede kræfter, jeg ikke altid er helt sikker på, ligger gemt i mig.

Eksempelvis kan jeg af og til for det meste, syntes at børnenes far er en kæmpestor 😵😫😱😣 og det er en svær følelse for mig, at rumme. For jeg kan ikke bare give mine børn en anden far, så jeg er nød til at acceptere, at han skal være i mit liv!

Og desuden elsker de ham!

Men det er altså seriøse følelser der er på spil her.
Det er lidt som en influenza, der aldrig helt går over!

 

Vi havde egentlig planlagt at VI skulle være dem, der klarede en skilsmisse med topkarakter. Vi havde egentlig aftalt, at VI skulle være dem der kunne rumme, bære over og acceptere. Og det lød så nemt, dengang, vi stadigvæk boede sammen!

Virkeligheden er bare den, at vores problemer fortsætter, selvom vi ikke er gift.
Jeg syntes stadigvæk, at det er mig der laver alt det hårde og at det er ham, der laver alt det sjove!

Men så er der er jo heldigvis også alt det gode…

 

foreksempel har jeg ikke hørt en eneste sang med Depeche Mode i 8 måneder!

What a feeling! 😀🎉

 

Måske med tiden, bliver det bedre – det er ihvertfald, hvad jeg hører andre fortælle mig.
Der er stadigvæk mange dage som endnu mangler, at være ‘den første gang’ i de nye rammer, vi er i nu.
For selv om vi har været skilt i 1 år, er det kun lige knapt, 8 måneder siden, at jeg flyttede med børnene.

Lige nu nærmer vi os den første jul, og selvom vi har valgt at fejre juleaften sammen, betyder det ikke at alt er fryd og gammen. Men jeg tror vi gør vores bedste – begge to!

Ihvertfald for børnenes skyld. Det er jo dem, der er de aller vigtigste at passe på, i denne her influenza lignende tilstand af en skilsmisse!

 

Kan det lade sig gøre at finde kærligheden igen

Når man snart bliver 42 og dårligt nok har fundet sig selv?

Ikke at jeg på den måde havde planlagt, at jeg skulle møde en mand så hurtig efter, at jeg var flyttet for mig selv, men jeg viste at jeg gerne finde kærligheden igen. Selvom jeg tænkte det nok ville være umuligt.

Men så stod han lige der, i Botanisk have og så så helt vidunderlig ud, at jeg jeg trådte ham over tæerne! Okay altså, jeg havde aftalt det med ham, at vi skulle mødes der 🌼

Det er 5 måneder siden nu! Og hvis du spørger mig, om jeg er forelsket, så er svaret ja!
Bare JA 💕

 

Vi tager den helt med ro, begge to. Vi skal ikke nå noget ⌛
Men jeg vil godt afsløre, at mit liv er blevet meget mere Morten Korch, med ham i det 😍🌼♥🌷💕💋

 

Det første år efter…

Her står jeg så,  1 år efter min skilsmisse fra børnenes far, og jeg er stadigvæk i live.
Mit liv fungerer, endda ret godt – for det meste.

Jeg tager en dag ad gangen og nogle gange er jeg lige et smut i kulkælderen, blot for at finde ud af, at der gider jeg ikke at være!
Så hanker jeg op i mig selv og siger pænt ‘ta dig sammen’! Giver mig selv et stykke chokolade et saftigt æble, køber nye sko og måske en kjole, og så er alting godt igen 😁🍎🍰👗👠💸💸💸

Jeg har det godt. Børnene har det godt og alting skal nok gå – en dag ad gangen.

 

Er du selv blevet skilt?
Hvordan er det så gået for dig og din familie?
Del endelig dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor ☟☟☟

 

De aller varmeste søndags-knus til dig som læste med.
Tak fordi du gad 😘

// Betina ♥

8 comments / Add your comment below

  1. Tak for at dele din historie ..jeg blev skilt i maj månede.. vi har hus til salg.. vi har store børn og et liv med 20 års samliv bag os..
    Og på torsdag flytter jeg.
    Huset er stadig til salg, men jeg har fået tilbudt en lejlighed..
    jeg har pakket mine ting, og jeg har mange ting.
    Jeg tager det hele med og må med tiden finde ud af hvad det må flytte ind og hvad der skal have nyt liv et andet sted.
    Alt bliver anderledes.. Alt ..
    Mine børn er mit guld.. de er faktisk ik børn, de er unge mennesker med deres eget liv, meninger og drømme .. og nu har vi taget en af drømmende, drømmen om en lykkelig familie og pillet den fra hinanden ..
    Jeg tror på, at på den andrn side af det hele, så venter der noget god.. et eller anet godt ..
    Livet bliver et andet, og det bliver godt og det bliver svært..
    Jeg ønsker mig kærlighed og kold hvidvin..

    1. Tak for at dele dine ord.

      Jeg ved det må være svært for dig.
      20 år er mange år, og når man tager en drøm fra sine børn – uanset hvor store de er, tror jeg altid, at man vil føle sig som en rigtig tarvelig mor, eller far.

      Det er en lang og hård process du nu skal igennem.
      Med store børn, kan jeg næsten forestille mig, hvor hårdt det må blive.
      Jeg har jo med mine børn, fordi de er så små, haft noget at se til konstant, og har kunne fjerne min egen sorg, for at rumme deres.

      Det er nok svært på hver sin måde og ikke mindst, umuligt at sammenligne.

      Men som fremmede folk og veninder, venner og bekendte sagde til mig – gang på gang (så jeg kunne brække mig af det) DET SKAL NOK GÅ!
      Men det ER rigtigt. Det skal nok gå. Men det tager tid og det er hårdt, men der kommer gode dage og LIGE NU, er det aller værste.
      Fra lige præcis der hvor du er nu, kan det kun gå fremad <3

      Det lover jeg.

      Kram i massevis, til dig – du har brug for hvert og et.
      Betina

  2. Hej Betina.
    Jeg har ned vanlig interesse læst dit opslag.
    Dejligt at høre, at du trods alt har det godt igen, at du har fundet kærligheden igen.
    Jeg er forundret over at læse, at du er flyttet med børnene, jeg troede du stadig var i lejligheden på Østerbro.
    Jeg blev også skilt for mange år siden, da mine drenge var 5 år og den lille 15 måneder.
    Far var ligeglad med drengene, så jeg klarede det hele selv, dog med god hjælp fra mine forældre.
    Jeg har aldrig skulle dele f.eks julen med ham, for han havde fået en ny familie, og så lod man bare den “gamle” sejle sin egen sø.
    Som sagt mange år siden, og det er gået sønnerne godt, så noget rigtigt må jeg have gjort, nu hvor de også selv har fået børn, og har gjort mig til farmor – 7 gange.
    I øvrigt er faderen så død for et par år siden, og ingen i vores familie savner ham – jeg gør ikke i hvert fald.
    Kærlig hilsen Susan

    1. Kære Susan.

      Jo det var mig der flyttede med børnene.
      Det er en kæmpe sorg, at flytte fra det sted hvor mine (vores) børn blev født. Hvor deres skole, børnehave og venner er.
      Men det var den bedste løsning dengang – og vi har det dejligt her, og er ved at opbygge vores “andet” hjem, sammen. Bare mig og mine 2 dejlige børn.

      Jeg er heldigvis god til at netværke og det betyder også, at vi hurtigt er kommet til rette og har fundet “fred” med at bo her – selvom det i starten, føltes som om, at jeg var flere tusinde kilometer fra der, hvor jeg havde fundet tryghed.
      Vi er ca. 2,6 kilometer væk fra børnenes vante omgivelser og cykler let som ingenting, i skole og alle andre steder hen.
      Vi bor endda tættere på vandet, hvilket vi er ellevilde med.

      Jeg ville savne Torben hvis han døde og det ville børnene også.
      Selvom jeg syntes han er en “skid” engang imellem, så er han børnenes far. Lige nu er det bare stadigvæk nyt det hele og svært!

      Kan godt se du har klaret mange ting selv. Det må ha været uendelig hårdt, ikke noget at sige til, at du påskønner dine børn i dit liv og især dine dejlige børnebørn. Du er en heldig dame.

      Tak fordi du atter læste med – du ved jeg bliver så glad.
      En kæmpe kram til dig Susan.

      Betina

  3. Kære Betina

    Vi to blev jo skilt samtidigt og jeg kan huske at jeg fulgte med her på sidelinjen, igennem din rejse og det var så vigtigt for mig, at du delte nogle af dine sorger, tanker og den svære proces. Vi har også skrevet lidt sammen, dengang vi begge stod der og aftalt et FaceTime hvidvins møde 🍸🍸 det har vi stadig til gode 😉.

    Jeg følte virkelig, at ved at kunne følge med, så stod jeg ikke her alene, med alle de samme svære følelser og frustrationer.

    Min eks og jeg blev skilt efter 8 år sammen og 2 piger på nu 5 og 8 år.
    Det var mig der ville skilles, jeg orkede ikke mere, jeg var ikke glad og vi ville ikke det samme sted hen med livet.
    Jeg har haft grusom svært ved min “egoistiske” beslutning, at mine børn skal “skilles” fra deres mor og far og leve med dette konstante savn til en af os.
    Men jeg må holde fokus på, at mine børn heller ikke er tjent med en sur og trist mor, samt en mor og far som skændes.

    Kenneth og jeg er dog gode venner og laver stadig ting sammen alle 4.
    Vi har haft en rolig skilsmisse, uden de store bølger 🌊, det er jeg taknemmelig for, det har da absolut gjort meget, så meget nemmere, for os selv og ikke mindst for vores piger.

    Han er nu i sit 3. forhold siden vi gik fra hinanden, pigerne har dog ikke mødt nogen af dem endnu 😉
    Men den proces er dog den sværeste for mig, at forholde mig til.
    Ikke at jeg er misundelig og jaloux og vil have ham tilbage (det bekræftiger han mig da heldigvis jævnligt i 😄), men mere at en ny familie skal ind i mine børn liv på et tidspunkt og at jeg slet ingen indflydelse (måske også lidt kontrolfreak) har på, hvem der skal være en del af mine børns opvækst 😬 Det skræmmer mig helt sindssygt og jeg er en hønemor med stort H 🐓

    Den største sorg, næst efter at skulle være skyld i mine børns sorg, det er, at ikke nok med, at skulle sige farvel til min kæreste og mine børn far, så har jeg samtidig skulle sige farvel og undvære min aller aller bedste ven og DET er faktisk den der trækker flest tåre hos mig (også nu jeg skriver det 😢).
    Han er jo den der igennem de sidste 8-9 år, har kendt mig allerbedst og som jeg har delt alt med, at skulle undvære det, har gjort frygteligt ondt.
    Vi er stadig venner og kan dele mange ting, men det vil jo aldrig blive det samme.
    Så det er sgu én af de hårdeste ting ved skilsmissen for mig, at sige farvel til min aller bedste ven, samt at mine børn skal være skilsmissebørn 💔

    Jeg er så glad på dine vegne, at du igen har fundet kærligheden og hvem elsker ikke Morten Korch, jeg gør ihverfald ☝🏻 Så hvem ved, måske jeg en dag også finder min nye bedste ven at dele resten af livet med, sidde i det idylliske kolonihavehus en dejlig varm sommerdag, med vores hjemmelavet æblekage, som vi sammen har kokkereret, til lyden af fuglefløjt og Dannebrog flagrende mod den smukke skyfri blå sommeehimmel 😍😄 jo jo Morten Korch – JA TAK og tak for dig Betina og jeg ønsker dig alt lykke og æblekage i fremtiden ❤️
    Mange kram fra Christina

    1. Kære Christina.

      Det er simpelthen sådan en dejlig besked du kommer med her.
      Hvor er jeg glad for, at jeg ved at være åben i min process, har kunnet give dig en følelse af, at du ikke var og er alene.
      Det betyder rigtig meget for mig, at det har givet mening, at jeg har delt og stadigvæk gør, den del som livet også er – midt i en skilsmisse og alt det der kommer efter.

      Ja, vi har bestemt det glas vin over facetime til gode, det kunne være skide skægt ;O)

      Jeg forstår dig så udmærket – den følelse af at “være skyld i” at børnenes trygge barndom, rives itu.
      Det er næsten den sværeste følelse at rumme.

      Min tidligere studiekammerat, sagde til mig, da jeg nævnte min egen frustration over dette:

      “Betina, jeg er skilsmissebarn og jeg er altså ikke blevet ødelagt.
      Det har ikke været lige sjovt altid – men jeg står her som en voksen idag, der ikke er synderlig mærket af mine forældres skilsmisse”.

      De ord gav mig håb.
      Et håb om, at nok er det svært lige nu – men alting bliver en vane og både vi voksne og vores børn, skal vænne os til at livet er forandret for altid.
      Sådan er det også når nogen dør! Det tager tid og vi skal igennem et “dødsfald” i form af en skilsmisse.

      Så længe vi kan prøve så godt vi kan, at gøre det bedste – så kan vi vel ikke forlange mere af os selv?

      Jeg forstår dig og jeg ønsker helt oprigtigt for dig, at kærligheden også finder vej til dig en dag – men det er jeg nu ikke i tvivl om.
      Mit forhold til børnenes far, var slut længe før skilsmissen blev en realitet og jeg tror derfor, at jeg var klar til at møde kærligheden igen, så hurtigt.

      Alting har sin tid – der bliver også æblekage og skyfri himmel for dig, en dag – når du er klar <3

      Kam til dig
      Betina

  4. Hej B
    Som Christina og Michèle skriver har jeg også været en aktiv læser hos dig da mit liv og har fulgt samme vej. I sept 17 lagde jeg kortene på bordet at jeg ikke ville mere. Vi skulle dog helt hen til feb 18 før det for alvor blev taget den sidste og afgørende beslutning. Den mellemliggende periode var fyldt m tvivl, skyld, parterapi mm. Men nu 9 mdr senere kan jeg nu sige at jeg flytter i mit nyrenoverede hus i den kommende week. Shit det føles godt. Men jeg sidder også med følelser som svigt, skyld, tvivl og sorg. Det er nok det mest ambivalente jeg nogensinde har prøvet. Fedt at kunne lukke sin dør og være herre i eget hus. Og det er fandme mit hus som jeg har knokler i 6 mdr for bygge. Bom.
    Men jeg gør samtidig børnene til kastebold mellem to hjem. Håber du bliver lige så seje til det som deres halv- bror er.
    Og ja – jeg mister også en ven. Venskabet skal dog graves frem igen. Det har været en hård periode og bo under samme tag i. Ikke nemt når den anden part har desperat behov for at finde en ny. Shit det er svært at stå model til. Men man har jo intet at skulle ha sagt.
    Men tanken om at mine børn engang får en bonusmor er svær at sluge lige nu. Håber tiden gør noget godt for mig på dette punkt.
    Glæder mig til at følges videre med dig i vores nye liv version 2.0.
    Lise

    1. Kære Lise.

      Jeg følger jo også dig på IG og ved hvor hårdt du har knoklet med det hus.
      Det bliver så godt for dig – og dermed også for børnene.

      Jeg tror mit næste indlæg, skal handle om netop det der, med at æde kameler mht. en bonus mor.
      Jeg ved godt det ikke er nemt og jeg bliver også ramt, da min eksmand har fundet en ny og ikke tager det så roligt, med at introducere børnene, som jeg selv syntes jeg gør.

      De følelser prøver jeg også at bearbejde, men på mine børn kan jeg forstå, at både hun og hendes børn er søde og det gør det “nemmere” at æde den kamel – for mig ❤️

      Tak for din kommentar og held og lykke med flytningen til det nye hus 😚

      Betina

Skriv et svar

Betina Klitfelt 2017