Milepælskort til dig med ny kæreste ❤

Når man skal – så skal man!

Men det gælder bare ikke rigtigt, når man lige har fået en ny kæreste.

Selv i en alder af 41 år, er jeg stadigvæk skrækslagen for, at slippe en vind, foran den mand jeg godt kan lide.

Jeg vil hellere springe nøgen i faldskærm, end at slå en prut i min kærestes selskab!

 

Jeg går lige på tanken!

Ja ja, du kender det sikkert godt?
Altid liiiiige at skulle noget (ude af huset) når tarmen bliver lidt for højlydt, af indeklemte prutter og bummelum, for den sags skyl!

Jeg skal være den første til at indrømme, at mine prutter ikke ligefrem dufter af jordbær! Og derfor har jeg da også enormt ofte (i mine tidligere forhold), været en tur på tanken, for at låne toilettet eller for at slippe en vind, på vejen dertil!

Der er jo også den “bonus”, at man må have et eller andet med hjem derfra – slik eller noget, hvilket jo desværre bare, giver endnu mere luft i maven og man risikere derved, at ende i en ond ond cirkel!

 

Min gamle kæreste Ivan (😁jammen det hed han sgu!) troede engang, jeg havde en affære med en fra Q8 tanken i Helsingør!
Han syntes simpelthen, at piger der pruttede, var mega klammo!
Derfor skulle jeg heller ikke nyde noget af at slippe en sniger, hvis det så viste sig, at være en af dem, der kunne udslette Jylland og få alt til at visne!
Det betød jo så, at jeg skulle på tanken i tide og utide, hvilket gjorde ham jaloux, fordi han troede jeg havde en affære med en tankpasser!
Det var helt skørt!

 

Med 2 fødsler bag mig, skal der virkelig nogle kræfter til, at holde på luften!
Jeg kan jo knapt nok hoppe på en trampolin, uden at “vandet” går!
Så det der med at klemme sammen, det dur jeg ikke til længere – og at gå en tur på tanken, er mildest talt for fjollet! Jeg mener, jeg når jo at fise af, inden jeg har fået sko på!

Istedet krydser jeg fingre og be’r til Gud om, at min kæreste lige helt tilfældigt siger: “jeg bore lige en lampe op, skat”!

 

Men sådan er der jo så meget

Når man møder en ny kæreste.

Det er jo ikke ligefrem det mest morsomme, når han opdager dig med det halve af pegefingeren oppe i snavseren, for at grave efter guld! Eller når han pludselig står i døren til badeværelset og ser dig i fuld sving med trykke bumser!

Eller når han helt uplanlagt, pludselig gerne vil se dig og du er nød til at spille død syg, fordi du ikke har været i bad i 3 dage, har væg til væg tæppe i underhylerne og mangler at plukke overskægget!

Altså det kan man ihvertfald ikke i min alder! Jeg skal mindst have 2-3 dages varsel!

 

Milepælskort til dig med ny kæreste ❤

Kære Johanne  Nutidens Mor  jeg blev faktisk rigtig glad på dine vegne, da jeg så du havde fået den nederste skuffe i Jespers klædeskab, og det fik mig til at tænke på, at der jo også er mange store milepæle, når vi kommer ind i et nyt parforhold.

Jeg ved god at du og Jesper ikke prutter i hinandens selskab, men alligevel – det sker jo nok en dag. Før eller siden, sååååååå…

Derfor har jeg lavet de her, til dig, mig selv og alle andre i nye parforhold – nemlig milepælskort til de første store milepæle, når man er nye kærester ❤❤❤

Så kan vi jo forevige de pinlige øjeblikke og grine af dem, når vi har kobberbryllup 😁😁😁

 

 

De kan naturligvis printes direkte HER
Husk at printe dem liggende, så de får den rigtige størrelse – og gerne på noget karton, så de er stive i det, når du klipper dem ud.

 

Hvad har været jeres milepæle, i et nyt forhold?

 

Rigtig god dag til dig ❤
//Betina

4 comments / Add your comment below

  1. Da jeg lige begynde at komme sammen med min (nu) mand, kunne jeg knapt nok tisse på hans toilet trods TO lukkede døre imellem os.

    6 1/2 år senere og både mand, tre unger og hund følger trop hver gang jeg går derud… Som ting dog ændrer sig 😉

Skriv et svar

Betina Klitfelt 2017