Jeg lever to liv!

Fordi jeg er mor til 2 – og skilt

Det var ikke min hensigt, dengang jeg valgte at få børn. At blive skilt fra deres far.
Jeg har altid syntes at der var noget fantastisk og smukt over, at kæmpe sig igennem livet, sammen med et andet menneske. At blive gamle sammen. Især når man har børn med hinanden.

Det var virkelig min mening at holde ud, til “stormen” havde lagt sig!
Jeg lovede mig selv det.

Og jeg havde set et klip med Hella Joof, hvor hun sagde:

Når man får børn, skal man aftale, at man ikke må blive skilt, før den yngste er 4 år gammel.

De ord havde jeg virkelig printet mig ind i hovedet. Så hvergang jeg tænkte, at en skilsmisse var udvejen, så kiggede jeg på vores søn og tænkte: ikke endnu, han er ikke fyldt 4 år!

– men jeg kunne ikke holde ud, hvorend jeg gerne ville og ½ år før Mathias fyldte de 4 år, måtte jeg bare indse, at en skilsmisse var den eneste vej ud af kaosset.

Stormen lagde sig aldrig!

Jeg lever 2 liv

I mit ene liv er jeg nogens kæreste
I mit andet liv – er jeg nogens mor

I mit ene liv går tiden oftest i stå
I mit andet liv – flyver den afsted

I mit ene liv er jeg punktlig
I mit andet liv – er jeg altid forsinket

I mit ene liv drikker jeg farverige drinks
I mit andet liv – kaffe, sort som natten

I mit ene liv har jeg næsten ikke brug for søvn
I mit andet liv – er jeg altid træt

I mit ene liv, føler jeg mig tilstrækkelig
I mit andet liv – som en fiasko

Modsætninger er der mange af!

Men i sidste ende, har jeg en overdådig dårlig samvittighed, i begge mine liv!

I det ene – for ikke at slå til, når jeg hele tiden skal dele sol og vind lige, imellem 2 som begge vil ha mig. Og især for at være træt og udmattet det meste af tiden, fordi jeg er alene om alt!

I det andet – for at have tid til mig selv og være uden ansvar, men især for at være glad!

For jo – det er virkelig afslappende og befriende, at “slippe” for ansvar, de dage jeg ikke har børnene.
Det er så fantastisk, at jeg hele 3 dage (hver anden uge) kommer til tiden til mine timer, fordi jeg ikke skal diskuterer om, hvem der skal have den grønne tallerken i dag, eller om hvem der fik flest havregryn!

Det ER også fantastisk, at kunne barberer mine ben, at slikke sol, at tage en drink på en torsdag, at gå i biografen klokken 14:00 på en lørdag, at tage til Sverige med min kæreste OG at spise bland selv slik på en fredag, UDEN AT DELE med nogen som helst!

Jo det er himmelsk!

Det er bare ikke uden konsekvenser, i form af dårlig samvittighed!
For i virkeligheden skulle jeg jo spille Ludo med Emma, børste tænder på Mathias, følge en til fødselsdag og en anden til spejder, rede hår, fjerne lus, klippe negle, lave mad, vaske op, rydde op, handle ind, følge i børnehave og i skole, lave lektier og tjekke Intra m.m.

Istedet sidder jeg med en veninde og et glas rosé vin, ved vandet i Nyhavn og føler mig ung og fri for ansvar!
Det er en crazy og meget ambivalent følelse!

Jeg har ikke fortrudt et sekund

At jeg blev skilt, for jeg har det godt – nu.
Jeg har det bedre, end jeg har haft det i mange mange år.

Ikke kun fordi jeg har mødt en sød, kærlig og meget omsorgsfuld mand, der får mig til at smile, fra jeg åbner mine øjne om morgenen og til jeg går i seng igen ❤
Men også fordi, jeg har fundet ud af hvor stærk jeg er. Jeg har fundet en styrke, jeg ikke viste jeg besad.
Jeg kan så meget og jeg vil så mange ting med mit liv.

Og jeg har ikke travlt. Jeg når det jeg når.
Sådan er jeg jo 😁

Men jeg er også enorm ulykkelig…

På vores børns vegne.
Især fordi, at de skal bo 2 steder.
At de fra nu af og fremadrettet skal rumme, at HJEM, både er her og der!

At de spørger mig om morgenen: “hvem henter mig i dag, mor?”
Eller: “hvorfor bor jeg egentlig 2 steder, mor?”

Det gør bare ondt, i mit hjerte 💔

Jeg lever 2 liv

Og det er jeg ikke den eneste der gør!

Børnene lever også 2 liv, og deres far, ligeså.
Det er et vilkår vi alle 4 skal leve med og finde os til rette i.

Jeg vil fremover forsøge, at nyde begge mine liv, med så lidt dårlig samvittighed som muligt. Fordi det ikke er holdbart eller rimligt, at jeg skal straffes for at føle glæde eller utilstrækkelighed.

Begge dele er tilladt og jeg gør mit bedste for at yde det optimale, når jeg er sammen med børnene og jeg er blot et menneske – et skilt menneske, men jeg gør hvad jeg kan HELT ❤

Jeg gør mit bedste 💕

Hør Hella Joof fortælle om 4 år’s aftalen:

Tak fordi du læste med så langt og rigtig god søndag ❤

De bedste hilsner
//Betina

4 comments / Add your comment below

  1. Søde Betina.
    Jeg har jo også været alene med mine 2 drenge den gang, de var kun 5 år og 15 mdr., da jeg måtte lade mig skille, også for at få ro i kaos.
    Jeg har aldrig haft faste *fridage* hvor de var hos far, der var langt i mellem, og det var meget ustabilt samvær.
    Når jeg ser tilbage på det, de er jo voksne i dag, så forstår jeg slet ikke at jeg klarede det, fuldtidsjob, skole- og børnehavebarn, vasketøj, rengøring m.m., men jeg klarede det, og har sidenhen fået at vide, at jeg havde gjort et godt job med mine sønner, og det er gået dem godt, gode jobs og god løn.

    Smid den dårlige samvittighed væk, lad være at dunke dig selv oven i hovedet med den, det gør ikke noget godt for dig.
    Jeg er overbevist om, at du gør det så godt, som du overhovedet kan.
    Pøj, pøj. 🙂

    1. Kære Susan 💕

      Tak for dine ord, du ved godt at det betyder noget for mig, det du skriver ❤️

      Jeg må også sige, at jeg er imponeret over hvad du har klaret, når jeg ser det beskrevet her.
      Puha!
      Jeg har det jo “nemt” i forhold til 😚

      Men den dårlige samvittighed, har jeg kæmpet med, men det er på tide, at lade den gå…

      Kram
      Betin

  2. Åhh altså, hvor jeg dog kender de følelser du beskriver… Det er så svært nogle gange, at finde ud af hvad man skal føle og om det overhovedet er ok.

    Jeg er ret så nyskilt, men har verdens dejligste kæreste. Han gør mig så lykkelig, samtidig med jeg er så ulykkelig over mit forliste ægteskab… Ikke for min skyld, men for mine børns. Jeg vil jo give dem hele verden, men jeg kunne ikke engang give dem ét hjem.

    Men mine børn trives, og de er smukke og vidunderlige små væsner. Jeg tror ikke jeg har ødelagt dem, og jeg forsøger at sige til mig selv, at også JEG fortjener lykke og kærlighed. Mine børn fortjener endda at se deres mor leve livet, og ikke bare komme igennem det.

    Men det er med dårlig samvittighed… burde jeg savne dem mere? Burde jeg være mindre lykkelig, når børnene er ved deres far (som i øvrigt er en fantastisk far, og sød eksmand)?

    Jeg ved det ikke, men jeg tror nok alligevel på, at jeg også fortjener kærlighed. Præcis som jeg også tror på at du gør <3

    Kh. Lene

    1. Kære Lene.

      Tusinde tak for din kommentar.

      Jeg er helt sikker på, at du har fat i den lange ende – vi fortjener nemlig også kærlighed, selvom vi er blevet skilt.
      Og hvad bedre må der være for børn, end at vokse op med glade forældre. Også selvom vi ikke kunne give dem, den familie de fortjente.
      Istedet må vi give dem en familie, på en anden måde end den helt traditionelle, for det er det næstbedste vi kan gøre.
      Men at være glad giver overskud og alle børn har brug for forældre med overskud.
      Vi er bare bare mennesker og alle har brug for kærlighed – store som små <3

      Kram Betina

Skriv et svar

Betina Klitfelt 2017