Hvordan fortæller man sine børn, at man har fået en kæreste?

Det var jo egentlig nemt nok

Dengang jeg bare var kærester med Blachman!

Han sagde ikke så meget, når han bare hang der på køleskabsdøren, i køkkenet. Ret afslappende kæreste egentlig – selvom jeg altid syntes, at han løftede på det ene øjenbryn, hvis jeg spiste lidt for mange chokolademadder!

Alt i alt var det nu egentligt et meget stille og roligt forhold, vi havde kørende. Og jeg har altså heller aldrig følt det som det helt store problem, at smide tøjet, når vi var alene sammen. Ikke at det rigtigt har noget med sagen at gøre – men alligevel!

Men det blev egentlig lidt kedeligt i længden, med en mand der ikke sagde så meget, eller som i et snuptag kunne smide mig op på køkkenbordet – altså hvis jeg nu lige skulle nå noget, på øverste hylde i køkken skabet!

Så nu har jeg altså droppet ham!

Jeg har simpelthen brug for en kæreste, der kan lidt mere, end at hænge ud i mit køkken!

Det betyder naturligvis også, at jeg aldrig nåede dertil hvor det blev nødvendigt, at præsentere ham som min kæreste, overfor mine børn!

 

Men det fik mig til at tænke lidt over…

Hvordan man nu egentlig fortæller sine børn, når man har fået sig en kæreste.

Jeg har jo ikke været i den situation før, men jeg tænker at den jo nok kommer, før eller siden.
Situationen altså!

Og ombejlet som jeg er, kan det jo meget vel være meget snart! Måske allerede i dag, eller i morgen.
You never know 😍

 

Men hvornår kan man sige sådan noget?
Er der nogle regler?
Skal man have en pose slik i hånden, når man fortæller det?
Eller skal man bare sige det som det er: Det her er Burhan G og nu er han og mor, altså kærester?

 

Mor – har du en kæreste?

Min datter spurgte mig forleden: “mor, har du egentlig en kæreste?”

Og istedet for at svare JA eller NEJ, spurgte jeg hvordan hun ville have det, HVIS jeg havde eller fandt en kæreste. Og hendes svar kom prompte:

 

Mor – hvis du får en kæreste, så håber jeg ikke han er sådan en der bare smider mig på hovedet i seng, hvis han skal passe mig! Eller siger NEJ til at jeg må tage 2 is! Eller at han er sådan en, der bare læser avis hele dagen (aner ikke hvor hun har det, med avis fra 😳)! Eller siger at jeg skal rydde op på mit værelse!

Men hvis det da bare er det der bekymrer hende, så tænker jeg det nok skal gå, det hele 😅

 

Så hvordan fortæller man sine børn, at man har fået en kæreste?

Det tænker jeg at I skal hjælpe mig med, at finde ud af.

For jeg er sikker på at I er en hel del, som allerede har gjort jer en masse erfaringer og at I hjertens gerne vil dele ud af dem. Ikke blot til mig, men også til alle andre mødre og fædre, som lige nu sidder i samme situation som mig og tænker på, hvordan man egentlig formidler sådan en information videre, til sine elskede børn.

Hit me – og giv mig dine allerbedste råd ❤

På forhånd tak og 1000 kys
//Betina

6 comments / Add your comment below

  1. Når man er en enlig mor med børn, så er det jo ligesom en pakkeløsning, man er ude i. Det nytter ikke noget at du er vild med din kæreste, men han ikke er vild med dine børn, eller du – hans. Derfor er mit råd at introducere ham som en ven først, hvor de lærer hinanden at kende. Hvis dine børn er vilde med ham – og omvendt, og du føler at det er et langtidsholdbart forhold, så kan I, med tiden, sige at nu er I blevet kærester. Men giv det god tid. Børnene har lige været gennem en skillsmisse, og man kan ikke byde dem endnu et brud. Så vær sikker på at han er den rigtige, inden I siger at I er kærester. Det er i hvertfald mit råd 🙂

    1. Tusinde tak Gitte.

      Det er virkelig et dejligt svar, som giver rigtig god mening.
      Jeg er meget glad for at du gav dig tid til at svare.

      Kram
      Betina

  2. Jeg er meget, meget enig med Gitte.
    Giv dig tid, rigtig god tid.
    Jeg har jo selv været alenemor med 2 sønner, og jeg ville have gjort mange ting om, med den viden jeg har i dag.
    Den gang kastede jeg bare drengene ud i det, flere kærester der bare flyttede ind, og røg ud igen, når det blev surt eller besværligt.
    Vi boede altid hos mig, i min og drengenes lejlighed, så de har aldrig oplevet at miste deres faste base.
    Jeg ved godt at jeg er farvet af egne oplevelser, men Betina, opgiv aldrig din lejlighed.

    Jeg håber du har det godt.
    Kærlig hilsen herfra. 🙂

    1. Kære Susan.
      Tak fordi du kommenterer med egen oplevelser. Det er dejligt for mig, at få så mange gode råd om lige netop dette emne, for jeg skal ikke være alene i fremtiden – det ved jeg bare. Men jeg har da også selv en ide om, hvad der er rigtigt for mig, men gode råd skal man altid tage med i sine overvejelser. Jeg mener – det skader jo ikke, vel ;O)

      Kram til dig Susan <3

  3. for 17 år siden mødte jeg min mand han havde 3 børn og jeg havde også 3 børn … sådan gjorde vi … først lært vi hinanden at kende uden børn bare for at se om vi kunne sammen .. derefter talt vi om at hvis vores børn hade hinanden så måtte vi stoppe … men før dette fortalte jeg mine børn at jeg havde mødt en sød mand som var blevet min gode ven og at en dag ville de komme til at møde ham… efter et stykke tid fik vores børn mødt hinanden og vi sov i hans lejlighed og noglegang i min og vi så at det gik fint med børne og jeg var så blevet gravid så vi flyttet sammen og er stadig sammen efter 17 år og 2 børn sammen … så mit råd lær din ven/kæreste at kende før du blander dine børn ind i det .. måske den mand du møder har børn 🙂 held og lykke i jagten på en dejlig mand 🙂

    1. Dejlig med et svar fra en som har prøvet det selv Helle, tak for det ;O)
      17 år er jo alligevel en hel del, men man kan jo aldrig vide hvor længe kærligheden holder. Der er jo ingen garantier, men vi håber jo alle på at det bliver den sidste kæreste, ikke?

      Kram til dig søde <3

Skriv et svar

Betina Klitfelt 2017