Alle mine veninder 💕

Man kan aldrig få for mange veninder

Og jeg har mange!
Gode veninder hænger ikke på træerne og det, at VÆRE nogens veninde, er også noget man skal gøre sig fortjent til at være.

Nogle af mine veninder er af nyere bekendtskabs-dato og andre har jeg ligget i vugge med.

Det er langtfra alle mine veninder jeg ser lige meget, eller som jeg er lige tæt med. Og det er jo fordi at livet har “rykket” os, på enten den ene eller den anden måde. Nogle gange i bogstavligeste forstand, så de eller jeg, er flyttet væk i en afstand, der har gjort det mere vanskeligt at holde kontakten ved lige, sådan fysisk – men så har Facebook hjulpet os lidt.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så har jeg bare mange veninder og jeg holder virkelig meget af dem allesammen, hver især 👧👩👸

 

At have mig som veninde

Har ikke altid været lige nemt!

Og er det sikkert stadigvæk ikke, for jeg fylder en del. Tænker jeg.

Jeg har i mange år af mit “unge liv”, båret rundt med en rygsæk fuld af svære oplevelser, fra en bøvlet barndom. I årenes løb er der faldet meget på plads og i dag fylder det ikke så meget mere. Men tidligere gav det mig vanskeligheder i form af depression og forskellige svære følelser, som foreksempel misundelse og ked-af-det-hed, hvilket gjorde det svært for mig at rumme, når det gik mine veninder godt i livet.

Derfor har det nok heller ikke altid været lige let, at være veninde til mig, for der har været mange ting at lægge ører til, i årenes løb.

Her – så mange år efter, er jeg så taknemmelig for at de stadigvæk er her for mig.

Veninder betyder bare så meget 💕

 

Til alle mine veninder:

Tak til dig – min veninde, fordi du trøstede mig, da jeg blev holdt udenfor i skolegården.
Tak til dig – min veninde, fordi du fik mig til at grine, da jeg var ulykkelig forelsket.
Tak til dig – min veninde, fordi du led med mig, da jeg ikke kunne få børn.
Tak til dig – min veninde, fordi du kom med mad til mig, da jeg var meget syg.
Tak til dig – min veninde, fordi du betalte for mig, da jeg ikke havde råd.
Tak til dig – min veninde, fordi du holdt om mig, da jeg mistede min mor.
Tak til dig – min veninde, fordi du græd med mig, da jeg blev skilt.
Tak til dig – min veninde, fordi du giver mig et kærligt puf, når jeg går i stå. Fordi du spørger til mig. Fordi du altid forstår.

Tak. Bare tak 💕

 

Dit gebis er mit gebis!

Hvis i forstår hvad jeg mener…

Hvor har vi lavet mange tossede ting sammen, grinet og grædt og skabt gode minder med hinanden.
Jeg håber vi får lov at have hinanden i rigtig mange år endnu og at vi er lige så gode til at være der for hinanden, og til at lave tossede ting når vi er 80 år – ligesom nu!

Jeg elsker jer allesammen – hver og en 💕

Og hvis ikke man skulle kunne lave en Thelma and Louise med en af sine gode veninde – så ved jeg ikke hvem, man ellers skulle kunne gøre det med 😁😍😘

 

Så her får i mig og min ene veninde Gitte, for et år siden – efter en temmelig våd aften – hik 🍸🍸🍸

 

Hav en skøn aften og pas på dine veninder ❤

//Betina

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar

Betina Klitfelt 2017