Findes den gode skilsmisse?

Det er så yndigt at følges ad – eller…

Min mand, min eksmand, min samlever, Torben, min tidligere kæreste – hvad skal jeg lige kalde ham?
børnenes far måske – for det er jo egentlig det han er og altid vil være.

Ja, børnenes far – det lyder okay!

Jeg skal lige vænne mig til det…

Børnenes far og jeg har efter 10 års partnerskab, hvoraf vi har været gift i 5, valgt at “sige op” som mand og kone til hinanden. Det er godt nok en svær beslutning. En trist beslutning. Specielt fordi vi sammen har 2 helt fantastiske børn, som vi nu skal til at dele.

Det er pisse synd for dem – eller er det?

For de sidste mange år, har deres far og jeg skændes en gang i timen og ærlig talt, det er børnene heller ikke tjent med!

 

Beslutningen var næsten den sværeste

Og slog mig fuldstændigt ud. Jeg døde lidt indeni. Følte mig tom og livløs.

Nu hvor det er ved at synke ind, går det faktisk bedre.
Mest fordi, at det her er en fælles beslutning. Vi er begge 2 helt enige om at skilles og om at gøre det her, på den bedste og fineste måde vi kan.

For alt i verden, for børnenes skyld – men også for vores egen.

Hvem siger at det ikke godt kan lade sig gøre, at blive skilt i fred og fordragelighed?
Hvem siger at man ikke godt kan få et godt liv sammen – hver for sig?
Hvem siger at man ikke godt kan elske hinanden hele livet, som venner?

Findes den gode skilsmisse – så finder vi den sammen 💔

 

Rutchebanetur

Det går op og det går ned, for det er mange år vi har haft sammen. Mange år uden skænderier, uden problemer og uden alt for mange forskelligheder.

Men med årene byggede det sig bare op, og vi ville i hver sin retning. Det er ikke kun hans og det er ikke kun min skyld – det er vores skyld.

Jo når jeg bliver grebet af vrede – så er det mest hans skyld, men når så vreden lægger sig igen, er vi nok lige gode om det. Det er en rutschebanetur uden lige!

Men lad mig også være ærlig – vi har begge peget på hinanden, masser af gange. Og vi har begge hver især “ting”, som vi har været utilfredse med. Men ændre det noget, at hænge hinanden ud? Eller ændre det noget at åbne øjnene overfor, at vi ikke kan lave hinanden om, og så acceptere, at det gik som det gik?

Jeg tror på det sidste.

 

Jeg skulle eje milioner

Hvis tårer var guld!

Jeg tror jeg har tabt 5 kg. i væskebeholdning den sidste uges tid.
Nogengange kan jeg slet ikke stoppe igen. Men de skal ud. De tårer. Alle sammen.

Det er en process – som at miste nogen til døden.

Rædselsfuldt, men vigtigt tror jeg. De skal “vandes” væk – følelserne!

Noget er jo dødt og borte – nemlig håbet og det der var engang.

 

Åbenhed om skilsmisse

At være åben omkring vores situation, at fortælle det til Gud og hver mand, det hjælper.

Alle har været så søde imod os begge. Med kærlige beskeder privat og på Facebook.
Mange har ringet til os hver især og vi ved vi har støtte og hjælp at hente overalt.

At lave min status på facebook om, fra gift til skilt – den gjorde nas. Men at se “han” gjorde det – av for satan da!

Men nu er det ude og alle ved besked om vores situation – vennerne, familien, jobbet, skolen, fritidshjemmet og børnehaven, så der er masser af hjælp at hente til de tunge dage. Vi skal bare række ud og tage imod.

 

Til døden jer skiller

Det vil jeg til enhver tid påstå, at jeg og børnenes far overholder!

Nok er vi midt i en skilsmisse, men vi har 2 små mennesker sammen, som vi fortsat skal samarbejde om at tage os af. Samarbejde om at give kærlighed og omsorg og vise dem, at konflikter kan klares uden krig.

Det er vi sammen om “til døden os skiller”, han og jeg.

//Betina ♡

10 comments / Add your comment below

  1. Mine forældre valgte at blive skilt efter 30 års ægteskab. Jeg var voksen og flyttet hjemmefra, men blev selvfølgelig påvirket af det. Mine forældre har forsat et rigtig godt venskab med respekt for hinanden og deres nye ægtefæller. Vi holder jul sammen og de invitere hinanden til fødselsdag osv. Hvad jeg prøver at sige er, at den lykkelige skilsmisse findes,. Det kan godt fungere, at forblive venner selvom kærligheden er væk. Jeg har så stor respekt for mine forældres måde at håndtere en skilsmisse på. De har helt sikkert skulle sluge et par kameler på vejen, men vi mærkede det ikke.
    Alt det bedste til dig og dine

    1. Sikke en skøn besked, som giver håb for alle de klemte følelser vi også skal igennem.
      Tak for at dele den bid af din historie, det giver mig håb om at fremtiden nok skal lykkes ❤

      TAK
      Betina

  2. Hold da k*** det er skevet smukt og SÅ godt – så direkte og så sandt.
    Udfordringen bliver måske at forstå og acceptere at der er forskellige måder at komme videre på.
    Med fine ord – så er nogle procesorinteret og andre resultatorinteret (du er vist uden tvivl det første ❤)
    Fortvivl ej hvis Torben pludselig fokusere på det sidste – det er en “mandeting” og kan gøre helveds ondt… #KvinderfraVenusMændfraMars
    Hold fast i din proces for som du skriver, så er dine tårer gulddråber og vil berige dig senere ❤
    Alt det bedste til jer alle fire og tak for din ærlighed 🙌🏻

    1. Ja der kommer jo nok en masse svært, jeg ikke ved om endnu.
      Men hvis udgangspunktet er at være positive og gode ved hinanden, så er det en god start.
      Jeg håber også vi klare de svære tider, som ligger forude – ja jeg ved at mænd ihvertfald ikke er fra samme planet som mig, hooooold nu op!
      Tak for din skønne besked, jeg tager alle dine ord med mig ❤❤❤

      Kh.
      Betina

  3. Hej.
    Jeg er selv lige blevet skilt oktober efter 15 år. Det har været den sværeste beslutning ever for det var en beslutning som medførte en smerte til vores 2 børn. Og ingen ønsker sine børn noget ondt. Men det var nødvendigt og jeg ved at vores børn over tid har fået det godt igen. Vi min ex og jeg besluttede at gøre hvad der var bedst for børnene efterfølgende. Og tro mig vi kan bestem godt syntes at hinanden er nogle røvhuller men vi gør vores bedste. Første jul holdt vi sammen. Vi havde også lige en konfirmation og en børne fødselsdag vi skulle være fælles om og det hele er gået godt. Nu træder vi snart ind i år to og nye udfordringerne venter vi har begge fået nye kærester og hvordan bliver tingene så. Jeg er gået ind i det med at hvis vores børn kan få 4 voksende som holder af dem er det bedre en 2. Men tænker at der nok skal komme noget men det må bare håndteres så vi kan komme videre. Vi vil jo altid være forbundet i fremtiden pga af vores fælles børn. Og man må i sværere tider huske på at man har haft det godt sammen og elsket hinanden. Men der håb for en god skilsmisse hvis man har viljen. Vi er næsten dagligt i kontakt omkring børnene. Vi har dog også truffet den beslutning at vores børn bor hver for sig. Den store teanage datter på 14 år hos far og dreng på 9 år hos mig. De er dog sammen hver weekend. Masser af god karma i jeres retning. Hilsen Mie

    1. Åh hvor det varmer at høre, at nogen kan finde ud af at være skilt.
      Jeg er så bange for det hele – for indimellem rammes jeg af usikkerhed og frygt for alt det nye.
      Bare børnenes far og jeg kan håndtere de svære tider også, det håber jeg så inderligt.

      Tak for din besked og held og lykke i fremtiden.

      Kram
      Betina

  4. Først vil jeg sige at jeg er ked af det ikke gik for Jer som par, men hold nu op hvor kan man også være super forældre hver for sig. For mit eget vedkommende er jeg blevet en meget bedre, sødere og sjovere mor at være sammen med for mine to piger, bevares jeg tudede hver aften den første måned jeg boede alene. Men nu, snart et år efter, er pigerne og jeg ved at være på plads følelsesmæssigt og er alle kommet godt ud på den anden side. Ang. samarbejde med børnenes far, så er det super og hvor ER det bare vigtigt at man kan bevare det gode venskab, netop for børnenes skyld. Håber sådan du får det godt – det er heller ikke livet at bo sammen når det ikke fungerer – heller ikke for børnenes skyld.
    Mange kram fra Bettina

    1. Kære Bettina.

      Tusinde tak for din kommentar.
      Jeg bliver så glad og “lettet” når jeg hører om mennesker der formår, at komme godt igennem en skilsmisse.
      Det er så vigtigt for mig, at børnenes far og jeg kan bevarer et godt venskab – specielt omkring børnene. Jeg ønsker sådan, at det kan lade sig gøre for os, at være godt skilt og at vi begge bliver glade og rolige forældre, uden alt det “dumme” der var i vores parforhold.

      Kh.
      Betina

Skriv et svar

Betina Klitfelt 2017