Time flies

Dengang for 8 år siden

Da min mand bar vores lille datter – vores førstefødte, hjem i armene fra Rigshospitalet, viste jeg ikke hvad der ventede mig.

Jeg anede ikke hvad det ville sige, at være mor til nogen.

Dog havde jeg altid drømt om at blive mor.
Drømt om at opfostre et barn, med kærlighed og omsorg.

Da vi gik der på Blegdamsvej, min mand og jeg  – var ingen af os klar over HVOR meget vores liv, fra nu af ville forandre sig.

Ingen af os vidste, at vi om under 5 uger ville sidde på en bænk i fælledparken, og kigge hinanden i øjnene og spørge: kan vi det her sammen?

Vi kunne ikke – men vi gjorde det alligevel!

Det lille barn i vores hænder, var så lille bitte og alligevel fyldte hun så meget, at det var svært at rumme.

Det var ikke altid en dans på roser, nej det var det bestemt ikke. Og tit og ofte, har vi revet os selv i håret og tænkt: gør vi  det godt nok?

 

Time flies

Men efterhånden som vores datter voksede sig stor og stærk og modig, nysgerrig, humoristisk og fantastisk, blev det hele nemmere og sjovere.

Pludselig kunne hun selv!
Og en dag da vi lukkede øjnene i 5 minutter, var hun med eet stor nok til, at vi kunne sende hende alene i Irma, efter mælk!

I dag er det hendes fødselsdag og hun fylder 8 år.

Tiden er fløjet afsted og jeg stønner og pruster, for at holde tempoet….
Min lille pige – kom tilbage. Bliv hos mig!

Jeg tør snart ikke at blinke, for jeg frygter hun kommer slentrende med en kaffe latte, en barnevogn og mit kommende barnebarn!

STOP TIDEN!

Lad mig finde tid og ro til at nyde.
Jeg må have det hele med.

 

 

Til dig – mit barn – min datter:

De øjne
Det blik
Det menneske

Det hjerte
Det smil
Den latter

Den energi
Den særlighed
Den vildskab

De tanker
Den fantasi
Den modighed

Det indeni
Det udenpå
Det hele

Det elsker jeg ❤
Mor

 

Syntes du ikke også selv, at tiden med  mindre børn flyver afsted?

Husker du at stoppe op og nyde NU og HER?

Fremover vil jeg stoppe op lidt oftere – det lover jeg mig selv.
Kh. Betina

2 comments / Add your comment below

    1. Tak kære E

      Vi havde en dejlig dag i Tivoli (uden lillebror), så al opmærksomheden var rettet mod fødselaren ;O)

      Kram
      B

Skriv et svar

Betina Klitfelt 2017